Kroner og broer

Kroner og broer

Tryg og smertefri behandling

Du er altid i centrum

Kvalitet og erfaring

Garanti for høj kvalitet

Din egen tandlæge

Du er sikret den samme tandlæge hver gang

Kroner af høj kvalitet

En tand der er meget knækket eller rodbehandlet, skal oftest behandles med en krone. Dette er en mere holdbar løsning end en almindelig fyldning, da restaureringen er omsluttende og dermed holder sammen på det af tanden, der er tilbage.

Hvis du skal have lavet en krone, skal den pågældende tand først slibes til, og så skal der tages et aftryk af tanden. Dette aftryk bruges til at fremstille kronen. Når kronen er færdig, sættes den fast på tanden med en tynd plastcement, der limer tanden og kronen sammen, denne er meget holdbar.

Der findes mange forskellige typer kroner, de fleste kroner bliver lavet i porcelæn og er tandfarvede. Man kan dog stadig også få lavet kroner i guld. Det er tandlægen der vurderer hvilken type af krone, der er bedst til din tand. Nogle tænder kræver mest styrke og andre steder i munden er der æstetikken der er vigtigst, fx hvis det er en fortand der skal laves.

Hvis du skal have lavet en krone på en fortand, kan vi godt finde på at sende dig til farveprøve og indfarvning hos vores dygtige tekniker i København, så får vi et meget flot æstetisk resultat. Alle vores kroner og broer er lavet i Danmark af dansk tekniker, og er af højeste kvalitet.

Tryg og smertefri behandling

Du er altid i centrum

Kvalitet og erfaring

Garanti for høj kvalitet

Din egen tandlæge

Du er sikret den samme tandlæge hver gang

“Altid venlig med professionelt udført arbejde”

“Tandpine kl.12, akuttid kl. 13.45 – rodbehandlet og smertefri kl. 15.05. Tak til dig Line for at redde mit liv. (eller cirka mit liv :-))”

Broer

Hvis du mangler én eller flere tænder, vil det oftest være muligt at erstatte den/disse med en bro, som bliver sat fast på nabotænderne til den manglende tand.

En bro er flere kroner der er sat sammen. Denne løsning er især god, hvis nabotænderne også trænger til at blive behandlet.

Broen er lavet af porcelæn, er tandfarvet, føles som en naturlig del af dine egne tænder.

En bro er et godt alternativ til implantater, den har en lang holdbarhed og fremstillingsprocessen er kort. Fra start til slut tager det typisk én uge. Den første gang du kommer sliber vi tænderne til og tager aftryk. Den næsten gang du kommer tilpasser vi broen og sætter den fast på tænderne med en plastcement.

Kontakt os for at booke en tid

Har du brug for professionel rådgivning? Tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar til at vejlede dig, og vi tager selvfølgelig udgangspunkt i dig og dine tænder. Vi har fokus på, at det skal være en tryg oplevelse at gå til tandlægen.

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 45 81 11 01 uanset om du skal booke en tid til eftersyn eller en behandling. Vi garanterer den højeste kvalitet hver gang. Du kan også sende os en mail på lmk@lmk-tand.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.